Sort er det nye sort for Mercedes-AMG Petronas Formel 1
19.04.2021

Sort er det nye sort for Mercedes-AMG Petronas Formel 1

og dette er takket være Axalta’s Spies Hecker!
Fed 2021 bemaling med en ny sort og en ny PETRONAS grøn.

Den sorte bemaling er tilbage hos det hold, som har været en dominerende kraft i Formel1TM og skabte historie med syv på hinanden følgende FIA Formel 1TM Konstruktørmesterskaber. Mercedes-AMG Petronas Formel 1 Team har brugt farven igen på bemaling af sin 2021 titeludfordrer, Mercedes-AMG F1 W12 E Performance, som blev afsløret den 2. marts 2021 i teamets hovedkvarter i Brackley, England, forud for sæsonens første løbsweekend i Bahrain.

Andrew Moody, leder af afdelingen for maling og grafik hos Mercedes-AMG Petronas Formel 1 Team, siger: "Den nye bemaling kombinerer den helt sorte farve fra sæson 2020 med en genindførelse af vores ikoniske Stirling Silver, og vi har fornyet den grønne PETRONAS farve. Den bordeaux farve, som repræsenterer hovedpartneren INEOS er også tilbage.” Teamet har tillid til Spies Hecker, et af Axalta’s bedste globale lakmærker, en førende global leverandør af autolakker og officiel leverandør til Teamet i mere end syv år. 

Præstation og perfektion

Mercedes-AMG F1 W12 E Performance er de første, som bruger betegnelsen E PERFORMANCE, hvilket viser Teamets tættere tilknytning til Mercedes-AMG’s performance division.

E PERFORMANCE er den nye teknologimærkning, der vil blive brugt i produktnavne og badges på alle kommende Mercedes-AMG Performance hybridbiler. Dette afspejles i bilens mest slående tilføjelse til den nye bemaling: AMG-emblemet på motorhjelmen. 

Andrew forklarer, hvor svært det er at male dette. "AMG-emblemet er malet, det er den første og vigtigste ting at sige. Mange tror, at det er mærkater, men det er det ikke. Hvert enkelt emblem er opdelt i to farver – hvid og grå - afhængig af hvor de er placeret, så det er en meget kompleks del af bemalingen. Derfor må vi stole på, at Spies Hecker præsterer, fordi vi simpelthen ikke har mulighed for at et andet forsøg. Vores malere har brug for en gnidningsløs forarbejdning, en nem blanding og en perfekt finish. Det ligner meget selve løbene, vi skal levere fra det øjeblik, hvor vi er på banen” siger han. 

Sort går over i sølv
Med et gennemsnitligt publikum på 87,4 millioner seere over hele verden pr. Grand Prix, er det vigtigt at have en stærk, fed bemaling, som skiller sig ud og efterlader et varigt indtryk. Dette års sorte farve – Midnight Black – er en ikke-metallisk, sort unifarve, som er dyb og rig.

Andrew udtaler "Den er anderledes end den sorte farve, som vi brugte i sidste sæson. Den er endnu mere intens, og gør sig virkelig på banen og på TV.”

Udtoningen fra sort på bilens front til Stirling Silver på motorhjelmen er uhyre kompliceret, da den omfatter seks unikke nuancer. Den går over syv forskellige paneler, som hver især har en anden form. Denne kompleksitet betyder, at det er vigtigt for designet, at alle udskiftelige komponenter passer perfekt sammen med de tilstødende paneler med hensyn til størrelse, form, farve og skygge. I en 2021 sæson med 23 løb over 10 måneder -herunder tre double header løb og to triple header løb – er den hurtige lakering af komponenter mellem løbsweekenderne med til at sikre, at racerbilerne er klar til hver Grand Prix weekend, hvilket er en speciel udfordring for Andrew’s team.

Andrew forklarer, "Vi arbejder med specialbyggede skabeloner, som i det væsentlige er dummy dele, som giver os mulighed for at reproducere hver enkelt komponent helt nøjagtig med hensyn til størrelse og form, og vigtigst af alt også farver, linjer, skygger og design. Vi skaber konstant nye skabeloner, da bilerne udvikler sig i løbet af sæsonen. Det er ret kompliceret og indviklet at lakere tre paneler, der mødes, med flere skygger og linjer, der krydser sammenføjningerne, og få gjort det rigtigt. Det er her Spies Hecker’s Permahyd Hi-TEC 480 hjælper os med at håndtere de til tider daglige udfordringer med at få det på plads, hurtigt og nemt.”

Malerværkstedet bruger en række af Axalta’s Spies Hecker produkter, herunder Priomat® Wash Primer 4075, derefter enten Permasolid® HS Vario Primer Surfacer 5340, en high-solid primer surfacer, eller Permasolid® HS Performance Surfacer 5320, en hurtigttørrende 2K HS slibefylder. Teamets farvegradienter er malet med Permahyd Hi-TEC 480 Basecoat, og malerværkstedet bruger til slut Permasolid® HS Optimum Plus Clear 8650 eller Permasolid HS Race Clear 8700. Når hastigheden er afgørende, bruger Andrew’s team Permasolid Speed-TEC Clear Coat 8810.

"Vi har stadig vores hyldest til Niki Lauda, vores ikke-udøvende formand, som desværre døde i maj 2019. Der er en klar, rød stjerne på hver side af chassiset lige bag førerens nakkestøtte, under rullebøjlen. Disse og AMG-emblemet bliver malet og er ikke mærkater, som mange tror,” siger Andrew. 

Gå med flowet

Den øjeblikkeligt genkendelige strømningslinje med PETRONAS grøn er tilbage på W12, og PETRONAS GREEN vises også på front- og bagvingerne, næse, spejle og halo. Den grønne farve i år er en ren unifarve, som gør den endnu mere slående og federe på den dybsorte bil.
Andrew siger: "Vi fortsætter udviklingen af de strømningslinjer, som vi har præsenteret siden 2017. I år er er der igen ingen udtoning på kanterne, bemalingen holdes skarp og ren.” Den grønne strømningslinje følges i år af en strømningslinje ovenover denne i meget reflekterende sølv, som markerer et partnerskab mellem holdet og PETRONAS, som har varet i mere end et årti. De to linjer starter på næsen og bevæger sig langs siderne af chassiset og sidekasserne.

Hastighed, løsninger og support

Olaf Adamek, Refinish Brand Manager for Axalta, udtaler: "Den nye bil med sine links til AMG handler om præstation, hvilket er passende, da vi hos Axalta er bygget til at præstere. Vi kunne ikke have været stoltere over at have spillet vores rolle i den historiske syvende Konstruktørmesterskabstitel, som Teamet vandt i sidste sæson. Vi ved, at Andrew, hans team og resten af Mercedes-AMG Petronas Formel 1 Teamet i Brackley og Brixworth vil være med til at skubbe grænserne hele sæsonen for at være de bedste hver eneste løbsweekend. Og vi vil være der sammen med dem og sørge for, at racerbilerne ser lige så godt ud som de præsterer.”

Der findes mere information om Axalta’s Spies Hecker på www.spieshecker.com og om Mercedes-AMG Petronas Formel 1 Team på www.mercedesamgF1.com.