Tips4You
08.02.2019

Tips4You

Se Spies Heckers Tips4You videoer fyldt med gode vejledninger

I de nye Spies Hecker Tips4You videoer viser en erfaren laktekniker, Tony Mitchell, hvordan du med korrekt påføring får mest muligt ud af dine Spies Hecker produkter. 

Videoerne yder ikke bare en super god service til professionelle lakerere – de udfordrer også den tvivlsomme rådgivning, som findes mange steder på nettet.

Spies Hecker har introduceret sin egen serie af online videoer – Tips4You – for at hjælpe professionelle autolakerere med praktisk rådgivning om lakeringsarbejdet i et lettilgængeligt format.

Lær mere med Tips4You

Spies Heckers Brand Manager for Europa, Mellemøsten og Afrika, Joachim Hinz, udtaler ”Der er utallige videoer på nettet om lakreparationer, endda også nogle, som benytter Spies Heckers produkter. Desværre formidler mange af dem forkert information. Dette kan betyde, at de autolakerere, som søger information på nettet, kan støde på misvisende materiale, som kan betyde alvorlige fejltagelser med lakeringen. Vi vil gerne undgå dette og vise autolakererne, hvordan de får mest muligt ud af vores produkter.”

 De vigtige detaljer

Tips4You-videoerne viser forberedelserne, forklarer de små detaljer i lakeringen i forbindelse med forskellige reparationer og giver tips til effektiv påføring. Enkelt og uden specielle effekter vises alt, imens det sker: Lige fra farvelæsningen af substratet til indstillingen af sprøjtepistolen.

 ”Vores eksperter er virkelige teknikere, ikke skuespillere. De formidler de samme ting, som vi underviser i på vores officielle tekniske kurser, så videoerne er fuldstændigt autentiske og selvfølgelig helt pålidelige. Det er vores målsætning, at Tips4You skal blive de professionelle autolakeres foretrukne instruktionskanal,” fortsætter Hinz.


Se alle videoerne her