8650 - ny hurtig klarlak

Klarlak 8650

Klarlak 8650 – når det skal gå rigtig stærkt

I takt med de stigende energipriser er der kommet øget fokus på hurtige klarlakker. Med den nye fleksible Spies Hecker Permasolid® HS Klarlak 8650 er det nu muligt at reducere tørretiden i en opvarmet kabine til blot 10-12 minutter.

Den nye Spies Hecker Permasolid® HS Klarlak 8650 udmærker sig ved enkel påføring og ekstra hurtig tørring. Den nye klarlak er velegnet både til reparation af enkeltdele, til hellakeringer og ikke mindst til hurtig reparation af små områder (speed repair).

Med tørretider på mellem 10 og 35 minutter (ved 60 °C objekttemperatur) er der tale om en særdeles produktiv klarlak. Påføringen sker i 1,5 sprøjtegang og efter den korte tørretid kan Permasolid® HS Klarlak 8650 poleres nemt og hurtigt. Dette øger værkstedets produktivitet.

En ekstra fordel ved den nye klarlak er, at man med Permasolid® HS Klarlak 8650 kan opnå gode resultater selv på værksteder med knap så gode tørrefor­hold. Klarlak 8650 bidrager dermed til at optimere arbejdsprocessen på værk­stedet.

Mange anvendelsesområder

Den nye VOC-godkendte klarlak er perfekt tilpasset til alle Spies Hecker’s Permahyd® forlak-systemer. Permasolid® HS Klarlak 8650 anvendes sammen med Spies Hecker’s program af VHS-hærdere og Permacron® Fortynder. VHS-hærderne har forskellig tørretid, og dermed kan man gennem valget af hærder optimere klarlakken til både opgavens omfang (hellakering, lakering af enkelt­dele, speed repair) og forholdene på det lokale værksted.

Når man skal reparere småskader på lodrette flader kan man opnå endnu hurtigere tørring ved i stedet for Permacron Fortynder at tilsætte Permasolid® HS Additiv 9026. ”Gennem tilsætning af dette sprøjteadditiv opnår man ekstrem hurtig tørring. Men brug det kun på lodrette flader!”, fortæller Frank Baduna fra Teknisk Service hos Spies Hecker.

Få mere at vide om den nye Permasolid® HS Klarlak 8650, der kan medvirke til at formindske dine energiudgifter og forbedre værkstedets effektivitet, af din Baden-Jensen konsulent.